onsdag den 21. juli 2010

Føraflevering - og en del billeder

Så blev det endelig tid til føraflevering - efter en tilsyneladende hård slutspurt af håndværkerne blev huset gjort færdig indvendig i går og i dag. Førafleveringen er en gennemgang for fejl og mangler så de kan nå at blive udbedret inden vi endelig overtager på tirsdag, og normalt ville det omfatte hele huset, men vognport og til dels udhæng er ikke færdigt endnu, så det udelod vi.

Når man ser bort fra de ting var mangellisten ret kort:

- skrammer på et par døre
- et par mindre helligdage i malingen
- lidt manglende maling på panelerne
- to kontakter der var forbyttet

De fleste af tingene stod i øvrigt allerede på Hagemanns mangelliste da vi kom. Når man ellers ser mangellister på nettet er den er absolut overkommelig - specielt fordi de træls af dem (helligdagene) kan nå at blive rettet inden alle møblerne står der. Æren tilfalder selvfølgelig Hagemanns valg af håndværkere, som vi har haft et glimrende samarbejde med, men også Sven Heiner som har ført tilsyn og fået mange små ting rettet op inden de blev til store ting.

Så nu kan vi roligt drømme og regne med at afleveringen går glat på tirsdag - her til aften så vi for første gang huset i "færdig" tilstand (næsten). Her nyder ungerne deres nye gulvtæpper


og her er et par billeder fra køkkenet - kirsten fik sit ønske om et stort køkkenbord opfyldt, og vi er lykkedes perfekt med opstillingen omkring ovnen (køleskab til højre, skab til venstre)


.. og der er en der glæder sig ...




Vi har fået et dejlig blødt gulvtæppe i gang og soveværelse:


.. og et pænt egetræsgulv i stuen ...



og nu mangler vi så bare nøglen - vi kan snart heller ikke vente længere


Ingen kommentarer:

Send en kommentar